Start

Velkommen hos Fole E-sport.

Vi forventer at foreningen er oppe at køre efter sommer ferien, men der ligger megen arbejde foran os, med økonomi, regler og indretning.

Vi skal nok melde mere ud i den nærmeste fremtid.

Spil

Vi tilbyder pt. følgende spil:

  • CS:GO                  Fra 16 år.
  • Fortnite               Fra 10 år.

Regler

REGLER FOR Fole E-sport – For at fremme fairplay og god opførsel.
Dette regelsæt er udformet for at du som spiller kan få et trygt og godt læringsmiljø samt en masse gode oplevelser sammen med andre spillere. I Fole Esport ser vi disse regler som obligatoriske retningslinjer for at kunne agere korrekt i et online miljø. Dette gør sig gældende i klubben, men også i al almindelighed online. Vi stiler efter at agere ud fra disse værdier i alt hvad vi gør og opfordrer altid til fairplay og god opførsel.
Vi har samtidig disse regler for at vores frivillige trænerteam (og den øvrige ledelse) har nogle klare retningslinjer at agere ud fra i hverdagen, når de træner, underviser og interagere med jer spillere.
Som medlem af Fole Esport betragtes man som ambassadør for Fole Esport. Dette gælder til træning, til Lan’s og  helst også når man spiller uden for Fole Esport-regi.
Som forældre til en yngre spiller bedes I læse dette regelsæt grundigt igennem med jeres barn/børn og sikre at reglerne bliver forstået på bedste vis.

Alt form for kommunikation skal foregå i en god og ordentlig tone.Vi fokuserer på det positive fremfor det negative.
Ingen former for mobning.
Alle former for gambling er forbudt, herunder skin bettings.
Der tillades ikke alkohol og energidrikke i klubben. (cola = OK)
Vi tolererer ikke snyd. Enten via præsentationsfremmende midler, eller ved brug af 3. parts snyde software.
Mus, tastatur og lign. er foreningens ejendom, og skal behandles ordentligt. Skal du af med frustrationerne, så løb en runde i hallen.

Vision-Mission-Værdier

Vision

Vores vision er at blive det foretrukne E-sports sted i yderkanterne af Haderslev, Esbjerg og Vejen kommune.

Mission

Vi vil opnå vores resultater via Appreciative Inquiry. Fole Esport skal være et sted hvor man nyder at komme og hvor vi lægger tyngden på det positive, fremfor at fokuserer på det negative.

Værdier

  • Vi fører et ordentlig sprog, både gennem skrift og tale.
  • Vi behandler udstyret ordentligt.
  • Vi hjælper hinanden, og lytter til trænerens instrukser.
  • Fairplay, altid.
  • Fokusere på det positive.